Hytten er en træhytte på ca. 220 m2. Første del blev bygget i 1967 af lokale spejdere og forældre. Siden er hytten blevet udvidet to gange. Hytten indeholder fællessal, tre patruljerum, mødelokale, køkken, rengøringsrum, to toiletter, hvoraf det ene toilet er et handicaptoilet. Derudover er der også et depotrum/værksted. Hytten ligger på 10.000 m2 grund, som er beplantet med afvekslende beplantning. På grunden er der mulighed for teltlejr, bygge bro over den lille “sø”, og overnatning i en af de to shelters. Gruppen har egne rafter, og der er mulighed for sejlads på Ryå’en, der ligger 300 m fra hytten.
Aastrupvej 4, 9440 Aabybro