Regnen har været på kort visit på SEE 20:10. Fra onsdag middag til tidlig torsdag morgen er der faldet ca. 60 milimeter regn på lejren. På dele af lejren var det nødvendig at grave render omkring teltene og enkelte steder var rendegraverne i brug. Nogle af de spejdere der var på patruljedøgn blev transporteret tilbage til SEE 20:10. Der har ikke været problemer hos os, da vi er heldige med at vores lejrplads ligger højt i terrænet. Trods regnen i går, blev aftensmaden lavet over bål og færdig til spisetid kl. 1800. Det planlagte gruppelejrbål blev pga. af regnen til råhygge i teltene. I et af pigeteltene var der samlet 11 spejdere med soveposer m.m. – ren råhygge – mega nice. Enklte benytte vejret til at krybe tidligt i soveposerne og få en god nats søvn.
I dag har der været dejlig solskinsvejr og som blev benyttet til at få tøret tøj m.m. Her til aften er det blæst op og vi har hørt torden i det fjerne. Aftenens menu var Holbækgryde med bananer til dessert. Humøret er højt, vore spejdere har fået venner fra andre grupper og vi tror at enkelte har fået en lejrkæreste. Roverne (de seks unge ledere) er i aften til Roverbanket i Skivehallen, hvor der bliver serveret lidt godt mad m.m.
Hilsen Peer.
Læg en kommentar
Du skal være logged på for at skrive en kommentar.